Sider

mandag den 1. juli 2013

Aldrig. Mere. Alkohol.

Jeg er ikke typen, der drikker hver weekend. Eller hver anden. Eller en gang om måneden. Nej, det der med at feste, var mere noget jeg gjorde da jeg var yngre. Sidst jeg drak var på min fødselsdag i januar. I lørdags mødtes jeg dog med en veninde, som jeg ikke havde set i meget lang tid. Vi skulle bare ud at spise og så var det egentlig det. Somehow fik vi rodet os ud i, hvad der endte som, en ordentlig bytur. Jeg var hjemme søndag morgen klokken 6. Og med kun 1,5 times søvn blev søndagen brugt på at slappe af med det nye Woman og serier på tv. Og ja, den obligatoriske pizza var også involveret. Bestilte en salatpizza med kebab. Nøj, den var god! Lige hvad jeg havde brug for - spiste halvdelen af den. Meget hurtigt... Det var det eneste jeg fik at spise i går bortset fra et bbq-marineret kyllingebryst og en is (med 5 kugler!).

I dag må jeg erkende, at det der med ikke at sove nok var lettere da jeg var 16. Og 17. Og 18. Føler alderen tynge mig. Ved ikke hvordan jeg gjorde det dengang. Selv om jeg havde den fedeste og sjoveste aften meget længe (ender det egentlig ikke oftest sådan, når det er en impulsiv en af slagsene?), en aften der endda var trætheden og pengene værd, er én ting sikkert. Der går nok lidt tid før det står på en så vild bytur, som den i lørdags.

I får forresten lige et billede af en virkelig lækker drink vi fik et af de steder vi var. Det er selvfølgelig en strawberry daiquiri. Er normalt glad for dem - men den her var helt exceptionel. Med friske jordbær blendet i og det hele. Købt på Y's lige ved Nørreport station.

Strawberry daiquiri - lørdagsbytur

Jeg plejer jo at offentligøre en lille madliste fra ugen der gik her om mandagen. Har bare glemt at opdatere den i ugens løb. Og ærligt talt, så er min hjerne ikke så skarp, at den kan huske hvad jeg fik at spise i onsdags. Slet ikke i dag. Der er jeg en zombie. Sådan en rigtig zombie. Så madlisten må I undvære. Til gengæld kan I glæde jer til i morgen. Der kommer der en lækker opskrift på fyldte Portobello Svampe, som jeg eksperimenterede med i sidste uge.

I må have en fortsat god mandag! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar