Sider

lørdag den 13. juli 2013

Fristelser i form af kaffe

Jeg føler mig omringet af fristelser her i sommerlandet. Folk, der går forbi med softice og slushice, sidder og nyder et koldt glas hvidvin i det gode sommervejr eller, hvad der lige pt. er den største fristelse for mig, drikker iskaffe.

Jeg er meget glad for kaffe - især de mælkerige varianter. Og en kold, læskende udgave er ikke sådan at kimse af. Især er jeg glad for Baressos Iceblend Espresso. Ganske enkelt fordi den også involverer en masse flødeskum. Og det er egentlig forfærdeligt. Jeg er den største sucker efter flødeskum, så det takker jeg naturligvis ja tak til, når jeg bliver spurgt om der skal det i. Desværre forsvinder en del af sundhedsfaktoren derved. Ikke at det i forvejen er det sundeste alternativ, men det hjælper bestemt ikke på det, at tilføje flødeskum og krymmel.

Jeg har nu overvejet, at kaste mig over selv at lave iskaffe. Så kan jeg styre hvad der skal i - og også få lidt af et overblik over, hvor mange kalorier sådan en fætter egentlig koster. Det bliver uden tvivl et projekt her i ferien. Lige at få eksperimenteret lidt med det.

Tænk hvis jeg lige kunne få lavet sådan en lækker sag?
.. billedet er fundet på google

En anden ting, jeg er stødt ind i, er caffe latte lavet på kokosmælk. Nu er det lige før, at kokos er bedre end flødeskum. Elsker kokos. Kokosmel, kokosflager, kokosmælk, frisk kokosnød og cremer og andre ting, der har en duft af kokos. Så hvis, man fristes måske endda til at sige når, det bliver en regnfuld og grå dag her i sommerferien, skal det afprøves.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar