Sider

onsdag den 10. juli 2013

3 måneders evaluering

Nu har jeg været i gang med at forsøge, at leve sundere i omkring tre måneder. Derfor synes jeg, det var tid til en evaluering af tiden, der er gået. Det kommer her i punktform.


Fundet på tumblr
Succesoplevelser
  • Jeg spiser markant mindre slik end jeg gjorde før.
  • Jeg er gladere og har mere energi - især hen på eftermiddagen.
  • Jeg føler egentlig ikke decideret afsavn.

Det sværeste
  • Kun at spise slik i weekenden. Er stadig for afhængig af det hurtige kick.
  • At spise mindre portioner, og i det hele taget lade være med at spise 24/7.
  • Jeg synes det er ret umuligt, at komme i gang med at dyrke motion.

Øjenåbner
  • Jeg spiste tit grundet kedsomhed tidligere. Det var jeg ikke klar over.
  • Sukkerholdige kulhydrater (også frugt og lignende) får mit blodsukker til at lave store udsving. Vidste godt, at mit blodsukker var meget påvirkeligt, men var ikke opmærksom på, at sunde madvarer også påvirker det så negativt.
  • Projekt sund livsstil er ikke en slankekur. Har ikke tabt mig, hvilket nok skyldes, at jeg erstatter de usunde ting med større mængder af det sunde. Dog har den rigtige mad har gjort, at jeg har mindre ondt i maven og er mindre oppustet.

Eksperimenter
  • MUFA: Spis de sunde fedtstoffer og hold nallerne fra kulhydrater. Noget jeg synes virker ret godt på mig. Det er dog ikke en livsstil jeg har tænkt mig at følge slavisk, men efter jeg har prøvet det, lader jeg mig i høj grad inspirere af det.
  • LCHF: Har læst en del om LCHF efter at jeg stødte på Madbanditten.dk. Jeg overvejer endnu, om jeg skal prøve at hoppe med på vognen for alvor. Men har nok lidt svært ved ikke at være bange for det "usunde" mættede fedt.
  • Motion: Har flere gange forsøgt at eksperimentere med motion. Desværre er det gået i vasken hver gang grundet manglende motivation og for høje målsætninger.

Fremtid
  • Jeg skal komme til at kunne løbe 3 km. uden at holde gå-pauser.
  • Jeg forventer, at eksperimentere mere med hvilke madvarer der påvirker mit blodsukker negativt, og hvilke madvarer, der holder mig mæt længe.
  • Jeg tror jeg vil fortsætte med at spise mindre stivelse, men en skive rugbrød i ny og næ vil jeg ikke takke nej til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar