Sider

torsdag den 11. juli 2013

Sliktrang og hypnose

Tis også altså. Sorry. Men jeg er ved at blive godt og grundigt irriteret på mig selv. Hvor er min viljestyrke? Hvorfor er det, at jeg ikke bare kan droppe slikket? Sådan helt?! ..... argh. Bliver vanvittig. Sur. Vred. Arrig.  Gnaven. Irriteret. Okay, jeg tror at pointen er ved at træde frem. Jeg bukker mig i støvet for de af jer, som rent faktisk kan finde ud af at slik skal spises engang i mellem. Og ikke være en fast del af ens kost. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Begynder dog at være lidt desperat. Meget desperat faktisk.

Jeg har aldrig røget. Men jeg forestiller mig, at min kamp mod sukkeret er lig den folk kæmper mod cigaretterne. Og den er hård. Naturligvis skyldes meget at det, at jeg måske giver lidt for hurtigt op. Det er bare så meget lettere, at give efter for mine cravings. Men det jo den tankegang jeg skal droppe. Kom nu videre, Julie!

I går undgik jeg slikket. Det var stort. Men frygter, om jeg kan undvære det igen i dag. Jeg har mine tvivl. Men jeg vil gøre mit bedste. Er i hvert fald beredt på kamp mod sukkertrangen. Men hvilke kamptrick skal jeg benytte mig af? Besluttede mig for, at researche lidt, og faldt over en artikel omkring hypnose. Jeg er ikke overbevist. I min verden er det lidt noget hokus pokus. Men nogle gange er det måske bare det der skal til. Hvis hjernen tror på at det virker, har det måske den ønskede effekt? Lidt ligesom placebomedicin. Jeg vil i hvert fald overveje muligheden. Tænk hvis det kunne give mig et skub i den rigtige retning. Eller vil min skepsis forhindre en eventuel effekt? Til de nysgerrige kan artiklen læses HER.

Fundet på google

Alt er krydset i håb om, at jeg formår at lade slikket være igen i dag. Wish me luck!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar