Sider

mandag den 8. april 2013

Madplan - dag 2

Katestrofe dag. Intet andet beskriver dagens forløb bedre. Har ikke formået at holde madplanen, og for at gøre det endnu værre blev flere af måltiderne erstattet med mindre sunde alternativer.

TIS OGSÅ DA!

Hvis der er nogen af jer, der nogle gode råd til hvordan jeg bliver bedre til at sige nej til den usunde og søde mad, er de meget velkomne! I kan evt. skrive en kommentar til indlægget ellers er I velkomne til at kontakte mig. Der tages imod alle bud med kyshånd.

Egentlig tror jeg at det primære problem er, at jeg har svært ved at holde motivationen. Vil helt vildt gerne leve sundere. Det drukner bare lidt i hverdagens travlhed. Et eller andet sted er det en helt anderledes tankegang jeg skal implementere i mit liv, og jeg er lidt af et vanedyr. Men jeg vil gøre et forsøg på at droppe de dårlige undskyldninger og gøre noget ved problemet.

Tror muligvis, at jeg skal sætte mig nogle delmål. Det er mere håndgribeligt end bare at skulle ændre min livsstil til det sundere. Hvad delmålene skal være, at jeg ikke lige besluttet. Jeg skal lige overveje hvad jeg synes er vigtigst, og finde nogle realistiske mål, sådan som mit liv forløber lige pt.

På den anden side er jeg hunderæd for at sætte nogle mål, som jeg ikke kan overholde. Overvej lige hvilket nederlag dét ville være. Så er jeg da garanteret en nedtur involverende en fedtet pose chips, en stor pose slik fra den lokale slikmutter og is. Åh, hvor kunne jeg godt lige spise noget is – flødeis vel at mærke. NEJ JULIE! DU MÅ IKKE… Mon ikke min is-lyst forsvinder, hvis jeg forklarer mig selv lidt om hvor usundt det er at spise is? Krydser fingrer for det. For lige nu, der kunne jeg godt gå i krig med en bøtte Ben & Jerrys.

Billedet er fundet på tumblr
Fandt i øvrigt lige en artikel på Woman's hjemmeside, som jeg synes var lidt relevant: Bliv ven med din mad. Tror jeg skal læse den en gang i mellem og lige minde mig selv om, hvad der er sunde vaner.

Nå, men I skal da ikke snydes for en liste over dagens måltider:
  • Morgenmad: Yoghurt m. ymerdrys.
  • Mellemmåltid: Et æble, en banan, 15 mandler og en cafe latte.
  • Frokost: Foccaciabolle fra 7-Eleven.
  • Mellemmåltid: Bolcher, en nupobar, en pære og en chai latte.
  • Aftensmad: Pizza
Nu hvor jeg sidder og skriver mine måltider op, ser de egentlig endnu mere klamme ud, end når man bare nævner det. Ny regel: dage med projektskrivning gør det ikke i orden at have ondt af sig selv (læs: spise usundt). Så på søndag, hvor vi skal skrive igen, sørger jeg for at have en masse sunde snacks med mig!

Dagens positive detalje: Har faktisk formået at drikke en hel masse vand i dag, så det kan jeg i det mindste være glad over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar