Sider

onsdag den 10. april 2013

En opgivende handling

Jeg må konstatere, at jeg på ingen måder er gode venner med min madplan. Derfor giver jeg op. Formår ikke at følge den – det er alt for fast og kontrolleret på en eller anden måde. Hele læsset vælter, hvis jeg der sker noget, som jeg ikke havde forudset, da jeg lagde madplanen.

Nu er det afprøvet og kasseret. Så i stedet for har jeg besluttet, at jeg vil sørge for at have de rigtige ting i køkkenet. På den måde har jeg de sunde muligheder lige ved hånden, når jeg er sulten. Det skal i hvert fald afprøves, om ikke det kunne være løsningen. Derfor bliver det mit projekt for den næste uge.

Derudover vil jeg sørge for at få rørt mig lidt mere – eksempelvis ved at stå af et par stop før med bussen og gå resten af vejen hjem. Og så skal jeg på løbebåndet en gang om ugen.

Det er små skridt i den rigtige retning, men har indset, at der ikke er nogen lette løsninger når det handler om at leve sundt. Og som man siger: lidt har også ret. Så jeg starter forfra og glemmer de nederlag jeg har haft i denne uge.

Er blevet ret glad for at surfe lidt rundt og finde billeder, der inspirerer mig. I dag fandt jeg det her, og tænkte at det er en god motionsmotivation.

Billedet er fundet på tumblr
Men nu må jeg nok hellere skynde mig tilbage til bøgerne. I dag sidder jeg nemlig og læser til eksamen – skal til mundtlig eksamen i Serviceøkonomi i morgen. Jeg er ret nervøs, og håber bare på at komme igennem eksamen på en nogenlunde måde. Kryds fingrer for mig!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar