Desværre var jeg hårdt ramt af sygdom både onsdag og torsdag, så disse dage gik med at ligge under dynen, drikke en masse varm the og være meget ynkelig. Når jeg er syg, er jeg overbevist om, at jeg skal dø. At alle mennesker gør ting ene og alene for at jeg skal få det værre. At der er 2.356 km. fra min seng og ind til min sofa (og fjernsyn). At min kæreste med vilje lader være med at købe lige det, jeg har lyst til at spise - for han burde jo være tankelæser og vide hvad jeg har lyst til. At jeg aldrig bliver rask igen. Get the picture?
Fredag var jeg endnu ikke helt på toppen, men jeg kæmpede mig ud af sengen og ned i min kærestes bil. For der skulle skrives opgave! Fredag spiste jeg desuden en smule slik. Ikke specielt meget - men har besluttet at fredag er den dag i ugen, hvor det altid er okay at hygge meget lidt søde sager. Det skal da også lige nævnes, jeg på daværende tidspunkt havde været sukkerfri i en uge. OG HOLD DA OP! Synes ikke at min krop erklærede krig mod min viljekraft i samme grad, som det var tilfældet i starten af ugen. Yay!
Lørdag var igen en slikfri dag. Og det var overhovedet intet problem. Hvad bedre er - det var også der vi skrev det sidste punktum på vores opgave. Det var godt nok den fedeste følelse længe. Følelsen af, at der forsvandt en tung byrde fra mine skuldre lettede.
I dag har jeg ærligt talt både drukket lidt verdi, lidt vin og spist is og kage og en ordentlig omgang, nok ikke helt sund, aftensmad. Det kan nok ikke kategoriseres som en del af en sund livsstil. Forklaringen er dog, at vi skulle fejre en forlovelse.
Min makedonske "onkel" og hans kæreste, nu forlovede, er nemlig i Danmark i disse dage - og nu skulle det være. Efter 11 år ville min onkel fri til hende. Derfor skulle der laves en lille surprise-oplevelse for hende. En del af familien, vi var vel en 15 - 20 mennesker, tog ud i skoven nær Herstedhøje (læs her, hvis du ikke ved hvad det er). Her stod vi fordelt på stien i skoven frem til højen og gav en blomst til hende, når hun kom forbi. Da vi nåede til Herstedhøje var alle samlet, og så gik turen ellers op mod toppen, hvor frieriet fandt sted. Så fint - og alle var glade.
Det har jo også betydet, at jeg har fået en dejlig gåtur frem og tilbage i skoven - og op til toppen af højen. Ja, for nu skal motionsmonsteret jo bekæmpes! Har hele tiden sagt, at når vi havde skrevet opgaven færdig, så var der ikke flere undskyldninger. Det er jeg jo så nødt til at holde fast i. Suk.
MEN MEN MEN! I morgen er der igen ingen slik! Er ved at opbygge en smule rygrad hvad dette angår, og har jo også besluttet at udkæmpe et slag ad gangen - det første er slikforbruget. Når det er normaliseret kommer næste skridt......... Portionstørrelser. Men den sorg, den tid!
Lidt billedeguf fra dagens gåtur:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar