Palle alene i verden?

Indimellem føler jeg mig lidt som Palle alene i verden. Som om jeg er den eneste, der kæmper med at få en sund livsstil ind i en kultur, hvor fastfood og take away fylder mere og mere. Der er naturligvis mange, der formår at have et lidt mere balanceret forhold til de usunde madvarer. Der hører jeg bare ikke til. Når jeg åbner en pose slik ryger den ned hurtigst muligt. Jep. Det er i bund og grund ganske pinligt. Men det er nu engang bare virkeligheden. Hvis jeg ved, at jeg har en åben pose slik liggende i køkkenskuffen, kan jeg ikke tænke på andet. Tankerne kører rundt i ring: "Hvor kunne et stykke slik smage godt lige nu".

Det ultimative skrækscenarie - McAmok
Billedet er fundet på tumblr.

Det er dog ikke kun slik, jeg har svært ved at lade ligge. Det samme gælder også for alle mulige andre madvarer. Er gulerødderne eksempelvis skåret i stave, bliver de heller ikke levnet. Det gør viser sig bare ikke i lige så høj grad på sundheds-barometeret, når det er en omgang gulerødder, man går amok i.

Jeg ved egentlig ikke hvornår jeg begyndte, at have svært ved at kontrollere mit madindtag. Det er egentlig nok noget, som altid har været tilstede. Det gik dog først helt amok, da jeg flyttede hjemmefra. Måske på grund af alle omvæltningerne? Måske fordi der ligepludselig manglede en løftet pegefinger? Mulighederne er mange. Men det ændrer ikke på, at jeg bliver nødt til at ændre min tankegang omkring mad og sundhed generelt. Ellers kommer jeg til at veje 200 kg. - og det er ikke noget jeg har lyst til at ende ud i. Til gengæld ønsker jeg heller ikke, at være på evige diæter. Diæter indeholder altid dårlig samvittighed og er et eller andet sted bare strikse. Så er det i mine øjne meget bedre, at have en generel sund livsstil, hvor der er plads til at træde ved siden af engang imellem.

Jeg er heldigvis vokset op med vaner, som jeg egentlig betragter som værende sunde. Hvis jeg var tørstig så var muligheden et glas vand - ikke juice, sodavand eller andet. Sodavand var noget man drak ved særlige lejligheder: fødselsdage, fredag/lørdag til aftensmaden og lignende. Slik/kage/chokolade/chips/popcorn var også en weekend-ting. Grøntsager skulle på tallerkenen og skulle spises. Ellers måtte jeg gå sulten i seng, for jeg fik ikke andet, hvis jeg var sulten og havde nægtet at spise aftensmaden. Hvis jeg var sulten mellem måltiderne fik jeg en grovkiks eller et stykke frugt. 

Når det kommer til stykket, er jeg ret glad for, at de grundvaner er blevet lagt som helt lille. Selvom jeg skejer ud her i mine tidlige voksenår, så er det alligevel med dårlig samvittighed - for det strider imod min opdragelse. Endnu et plus ved det er, at jeg faktisk godt kan lide at drikke vand og spise frugt og grønt, og hvis jeg skal undvære det alt for længe bliver jeg nærmest desperat.

Nå, det blev da en længere roman...

Men det jeg egentlig ville frem til er, at jeg heldigvis ikke er alene i verden.

Der andre end mig, der gerne vil være sundere. Føle sig bedre tilpas i egen krop. Blandt andet har jeg en veninde, som også prøver at være sundere - og det er egentlig virkelig rart, at have en at vende tingene med hende indimellem. Og så er det da også lidt motiverende, at kunne følge med i hvordan hun klarer det. Og at det kan lade sig gøre!

"Alt kan lykkes, hvis viljen til at ville, er større end frygten for at fejle"

                                                                                            - Ukendt