Sider

søndag den 9. juni 2013

Gode vaner = redning under stress

Træthed og sløjhed har været billedet i dag. Det har virkelig været ganske deprimerende at være mig i dag. Har været rastløs og doven og alle mulige andre dårlige ting. Det eneste jeg har fået taget mig sammen til at lave i dag, er at have kæmpet mig gennem min meget fyldte vasketøjskurv. Ellers har jeg lavet ingenting. Lige bortset fra at jeg har lavet aftensmad. En nem og hurtig en af slagsene omend det endte ganske velsmagende. Min kæreste købte for nogen tid siden noget pastasovs fra Løgismose på glas. Jeg er personligt ikke voldsomt glad for Dolmio, og derfor har Løgismose-produktet stået og pyntet i køkkenskuffen i et godt stykke tid. Men da vi begge ikke har været helt på toppen i dag, var det en let løsning. Og jeg var positivt overrasket. Jeg spicede lige tomatsovsen op med lidt chilipulver, løgpulver, tørret basilikum og lidt tabasco. Men den magte virkelig godt - langt bedre end Dolmio gør. Den må gerne få en plads i mit køkken, til de få gange, hvor sløjhed gør, at det bare skal være let og hurtigt. Lavede også nogle meget lette og hurtige kødboller til tomatsovsen. De bestod af:

500 g. hakket oksekød (3-7%)
½ rødløg af alm. størrelse
2 små fed hvidløg
Et godt skvat mælk
Lidt paprika, oregano salt og peber

Hokus pokus - bland farsen, form kødboller (valnødde-størrelse), 15-20 min i en 200 grader varm ovn, put dem i tomatsovsen og lad stå i et par minutter og så er der ganske velsmagende tomatsovs med kødboller

Har ikke tidligere prøvet at lave kødboller. Har været lidt skeptisk omkring det, men da det lige var en nem og hurtig og impulsiv løsning, der kunne laves på gefühlen, blev det løsningen. Og det kunne jeg godt finde på at lave en anden gang, men med hjemmelavet tomatsovs. Tomatsovsløsningen denne gang var altså udelukkende grundet sløjheden. Kødbollerne vil jeg nok vil lave i en lidt mere avanceret udgave. Det kunne være, at jeg skulle gå på jagt efter en god opskrift så jeg ikke selv behøver at opfinde igen. Nogen der ligger inde med sådan en? :-)

Jeg læste forresten en ret interessant artikel i dag. Den handlede om, at det slet ikke er et problem, at fastholde gode vaner under stress, når de først er en del af ens hverdag. Det kom lidt som en overraskelse for mig - men er da glad for, at hvis jeg først får nogle sunde vaner, så forsvinder de ikke nødvendigvis bare under en stresset periode. Det har jo egentlig altid været min frygt. Hvorfor kæmpe hvis det bare forsvinder sammen med overskuddet i stressede øjeblikke? No need to worry - og det er jeg glad for. Til de interesserede kan den læses hos Berlingske her: Gode vaner redder dig under stress.

I morgen kan I glæde jer til at få dennes uge katastrofe-måltider listet op. På trods af, at det er gået virkelig dårligt, har jeg besluttet at offentliggøre det. Det er pinlig læsning, men det er en lille straf overfor mig selv, at I alle sammen kan se, hvor ulækker dele af maden har været. Flovt, siger jeg jer.

Er der forresten andre end mig, der har det sådan her?


Fundet på tumblr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar