Sider

mandag den 3. juni 2013

Lakridsmonsteret

En ny uge er i gang. Og jeg er allerede faldet i igen. Egentlig har hovedmåltiderne været helt fornuftige. Morgenmaden bestod af to stykker frugt. Frokosten af rugbrød med smøreost. Aftensmaden af rugbrød med karrysild og sennepssild. Problemet har udelukkende været at finde i de meget usunde mellemmåltider. Har spist en hel pose Pingvin lakridser. Min yndlingsblanding. Som I måske har gennemskuet, er jeg meget glad for lakridser, som uden tvivl er det, jeg har sværrest ved at holde mig fra. Tror at jeg har et lille lakridsmonster boende i ganen.

Billedet er fundet på Google
For at gøre det endnu bedre: Efter aftensmaden lavede vi pandekager. Grunden var egentlig delvist, at jeg havde nogle æg, der skulle bruges inden udløb, og med en sød tand der lavede lidt larm, var det jo ganske oplagt. Er blevet ret glad for mandelsmør, så mine blev smurt med et tyndt lag af det. Det var slet ikke ringe. 

For at undgå, eller i hvert fald mindske, mit slikindtag i morgen, har jeg købt noget tyggegummi til at holde mig beskæftiget med andre ting end at gnaske slik. Nu må vi se om det fungerer - men det plejer det jo! Så hvorfor skulle det ikke være tilfældet denne gang.

Håber jeg formår at være back on track i morgen. For dagen i dag har slet ikke været så vellykket, som jeg havde forventet, at jeg ville gøre den. Øv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar