Sider

lørdag den 11. maj 2013

Udfordring: Biograftur

I går havde jeg en halv fridag. Den blev brugt på kærestehygge - vi tog i biografen. Problem: Et stort slik/fedt/salt orgie. Yes. Og jeg faldt i: Nellie Dellies, Fanta Zero, lidt andet slik og lidt popcorn. Selv om jeg faldt i, er jeg stadig stolt over mig selv - for mængderne var meget mindre end de normalt er, når jeg bevæger mig ind i mørket, hvor ingen kan se hvad man indtager.

Vi var inde for at se Iron Man 3. HOLD OP den var god! Nu er jeg i forvejen ganske glad for de Iron Man film - så forventningerne var ganske høje. Heldigvis levede den dog helt op til dem. Så bliver man altså lidt glad i låget.

Ellers var maden egentlig ganske sund - lige bortset fra en latte på den lokale café. Skyr, salat, rester fra projekt minifarsbrød og mandler. Det er jo ikke helt dårligt.

Tror at jeg i dag vil være lidt praktisk i køkkenet. Hvis jeg ellers får taget mig sammen, kommer det til at ende ud i: Chrunchy Nøddedrys og Fladmavemüsli med nødder og tørret frugt - begge er opskrifter fra bogen "Spis Maven Flad" (læs mere om den HER)

Så er der lidt sundt at drysse på skyren om morgenen eller til et syndigt mellemmåltid.

cover


I må have en dejlig lørdag! :D




Ingen kommentarer:

Send en kommentar