Sider

onsdag den 11. september 2013

Mindre mad og sundere måltider

De sidste dage har været ganske lærerige rent madmæssigt. Jeg har generelt spist mindre, og især er der skåret ned på de usunde snacks (læs: til min lakridshungrende søde tand), da det ikke er muligt at købe dem i nærheden af mit nye arbejde. Se, dét er stort!

Jeg vil kort opsummere mine succesoplevelser, som ligesom bare er dukket op ud af det blå...

På trods af nogle travle morgener, har jeg fundet tid til at lave morgenmad. Det er faktisk ret imponerende synes jeg selv. Jeg har spist LCHF kokosgrød, som er lavet ud fra en opskrift fundet på www.frksveske.blogspot.dk. Grøden er simpelthen lavet på æg, kokosmælk, kokosfibre og vaniljepulver. Jeg topper min grød med kanel og mandelsmør og nogle dage også cacao nips. Når jeg har spist grøden til morgenmaden ved en 7-tiden, kan jeg nøjes med at spise et enkelt stykke frugt ved en 9.30-tiden før frokost - uden at være døden nær af sult, som jeg ellers har været vant til. Fremadrettet vil der nok være enkelte dage, hvor jeg ikke når morgenmaden hjemmefra, men der er heldigvis morgensmadbuffet på arbejdet, som vil fungere helt fint som backup.

Klokken 11.30 (sharp!) går jeg til frokost. Jaja, der er ingen slinger i valsen kan man vist roligt sige. Det kan min indre kontrolfreak ret godt lide. Her spiser jeg en masse grønt fra frokostbuffeen. Det grønne indhold veksler fra dag til dag, så det er godt varieret. Disse dage har jeg også spist lidt kulhydrater i form af en skive rugbrød, linsesalat, kikærtesalat, risotto eller lignende. De fleste dage har jeg også spist dagens kødret. En ting, der er en sikker vinder, og alle dage har været at finde på min tallerken, er en grov, lækker pesto og en lille skefuld blandede nødder. Yessir - sagde du sund? Det tror jeg nok lige på.

Hen ad eftermiddagen kan jeg godt blive lidt sulten. Her ryger der enten et stykke frugt, lidt kiks eller en anden lille snack ned. Og så er jeg egentlig fint mæt til aftensmaden. Også dét er en helt ny fornemmelse. Mine eftermiddage plejer at være præget af lavt blodsukker og følelsen af at have et hul i maven uanset hvad. Dét er ikke noget jeg har savnet.

De sidste tre dage har jeg spist rugbrød til aftensmad. Har været træt og udmattet oven på alle de nye indtryk, så det har ikke lige været madlavning, der har stået først på listen. Men det gør jo heller ikke så meget, når jeg har taget for mig af den sunde frokostbuffet.

Og voila. Efter aftensmaden har jeg haft spist lidt slik. Men slikket har været små eller i hvert fald mindre mængder. En 100 g. pose varede to dage, hvilket er noget nær en rekord. Optimalt set, skal der selvfølgelig ikke være sådan en sukkerholdig efter-maden-treat, men i hvert fald er det en markant forbedring.

Anyways.. Det jeg synes har været ret imponerende er, at jeg 1) ikke har savnet slikket om eftermiddagen 2) at jeg ikke føler den der ukontrollerbare sult hele dagen lang. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at være så sej! Det gør jeg virkelig, for det er da så meget sjovere at tankerne ikke hele tiden kredser om mad!

Jeg har desuden planer om, at gå fra arbejdet til den nærmeste station, når jeg er faldet helt til og ikke er ved at segne af træthed, når jeg har fri. Det er en distance på ca. 2,5 km., så det kunne egentlig være en meget fin tur. Jeg har altid synes godt om at gå, da jeg synes det er en rar måde lige at få clearet hovedet - og det er vel ganske fornuftigt efter en dag på arbejde.

Hvis du er nået hele vejen igennem min roman tager jeg hatten af for dig! Skal nok øve mig i, at blive lidt mere pædagogisk og inkludere billeder i mine fortællinger fremover. Eller jeg skal i hvert fald gøre et forsøg.

/over and out

søndag den 8. september 2013

En ny hverdag

I torsdags begyndte jeg på mit nye arbejde som økonomielev, og samme aften startede HD-studiet igen. Så det var en laaaang dag. Og ikke særlig sund er jeg bange for. Morgenmaden var en bolle og en chokoladecroissant. Aftensmaden var 3 babybites fra 7-eleven og aftensnacken var lakridser. Og det har egentlig været kendetegnet for de efterfølgende dage også - usundt, kulhydratrigt (de forkerte slags skal det siges) og i det hele bare slet ikke nærende. Jeg satser dog på at være sund igen i morgen. Det går simpelthen ikke, at være så usund over så mange dage. Især når jeg kan mærke at energiniveauet samtidig falder.

Heldigvis bliver frokosten fremover stort set umulig at totalødelægge med dårlige vaner. Der er nemlig en virkelig lækker frokostbuffet med sundt og nærende mad. Blandt andet er der den lækreste pesto, jeg nogensinde har smagt. Hold nu op den er god.

Den næste uge bliver nok lidt småfattig på blogindlæg, da det meste af min energi kommer til at gå på at falde til og lære mine nye arbejdsopgaver at kende og samtidig studere og forberede mig til undervisningen på HD.

tirsdag den 3. september 2013

Tilbage til hverdagen

I dag skal jeg lave absolut ingenting - altså lige bortset fra at have åbnet sæsonens første skolebog og lavet noget lækker og sund aftensmad. Er så småt begyndt at føle en smule stress over at hverdagen snart begynder igen - er nemlig endelig begyndt at nyde at lave absolut ingenting. Selv om det da også er lidt kedeligt. En del af tiden i hvert fald.

Nu vil jeg i hvert fald kaste mig over denne her moppedreng og en kop kamillethe til min kradsende hals. Ja, jeg skranter nemlig endnu oven på den omgang sygdom, jeg oplevede i slutningen af sidste uge, men jeg er overbevist om, at en god kop the nok skal trylle det væk.


mandag den 2. september 2013

Fiskepakker

Lortedag!!! Så er det sagt... min forholdsvis nye telefon er død og alt på den er tabt. Det er simpelthen så typisk altså. IH.

Men det betyder ikke, at I slipper for en opdatering. Omend den nok er med et strejf er ærgelse. Min dag har faktisk være ret så sund i dag - og uden sukker. Say what! Frokosten bestod af noget pandebikssammen af hakket oksekød, grønne bønner, majs og hakkede tomater. Let, simpelt og godt. Her til aften stod menuen på fiskepakker. Det er altså lynmad der vil noget. Rødspættefiletter, porre, rød peberfrugt, limesaft, hvidløgssmør (en masse), salt og peber, lidt timian og en kanelstang. Hokus pokus i ovnen i 20 minutter og så er der serveret. Jeg ELSKER let mad - og det bliver da overhovedet ikke dårligere af, at det kan spises med god samvittighed.


søndag den 1. september 2013

Hej efterår

Så blev det efterår - og det er vejret vist helt på det rene med. Blæst og regn og kuldegrader i min lejlighed. Jeg har puttet mig under mit hjemmestrikke oversizetæppe, som min mor har lavet til mig og sender varme tanker i hendes rentning, mens jeg hygger med det nyeste Woman-blad, som endnu engang er havnet i min postkasse. Så helt dårligt er sådan en regnvejrssøndag altså ikke. Slet ikke når man som mig er vild med de skiftende årstider. Når det har været varmt i sommerens løb, længes jeg efter de røde og orange farver og duften af efterår. Når det har regnet længe nok, kan jeg ikke vente til den første frostklare aften, hvor kulden virkelig bider i kinderne. Og i december og januar er min største glæde, når store, hvide snefnug daler ned fra himlen og dækker min verden ind i, hvad der ligner, et fint vattæppe. I februar begynder jeg at længes mod solskin og varme, og ærligt talt er jeg slet ikke fan af marts måned, som i min optik burde tages ud af vores kalender. Men når april nærmer sig bliver jeg ligesom et lille barn, der på ingen måde kan vente til juleaften. Jeg ser sådan frem til den første fulgekvidder og de første solskinstråler. Og når det vekslende forårsvejr er blevet for meget for mig, glæder jeg mig sådan til at finde mit sommertøj frem fra gemmerne. Mærke varmen, ikke behøves at tænke på overtøj. Kunne tage en lille morfar i skyggen i mine forældres have. Og så begynder længslen efter efteråret igen... Jeps, jeg tror ikke jeg ville fungere i en verdensdel uden de skiftende årstider. For jeg elsker dem!

Nå, men på trods af at jeg har ventet på efterårets tilbagevenden gennem de seneste uger, har jeg det alligevel bedst med at sidde indenfor og kigge ud. Men jeg overvejer nu alligevel at kæmpe mig ud og trodse vejrgudernes dårlige humør. Årsagen er ganske simpel; jeg har sådan lyst til en god, varm suppe. Eller i hvert fald noget varmt og godt efterårsagtig mad. Mon ikke jeg får taget mig sammen?


Indtil da vil jeg sidde og glæde mig til, at min verden snart ser sådan her ud igen.



... jeg kan næsten ikke vente!