Mester i overspringshandlinger

Jeg indrømmer det gerne: Jeg er ekspert i overspringshandlinger.

Når jeg skal gøre rent, er det pludselig sjovere at købe ind, lave madplaner eller dovne med en god bog. Når jeg skal læse til eksamen er rengøring og oprydning straks markant mere underholdende... og jeg kunne blive ved. I dag er min overspringshandling at skrive dette blogindlæg. Men jeg vil gerne indrømme, at det ikke er det smarteste at gøre. På den anden side. Er alligevel på dumpe-kurs i det fag. JEG FATTER HAT OG BRILLER, FOR FA'EN. Min HD-uddannelse hænger mig lige pt. langt ud af halsen. Gider ikke, orker ikke. Slet ikke når jeg ikke forstår noget som helst. Frustrerende.

Lige om lidt går jeg dog i gang med et nyt fag. Efter sigende skulle det være endnu mere kompliceret end det, jeg har gang i lige nu. Tis og bæ. Men jeg har en plan. En god en af slagsene håber jeg. Hver anden lørdag skal jeg på læsesal. Og det er sammen med min pligtopfyldende kæreste - ergo er jeg garanteret at komme afsted. Smart, ikke?

Det der med læsesale er ikke noget jeg har prøvet før. Min kæreste er dog blevet stor fan af dem, efter at han er startet på studie her i efteråret. Og eftersom jeg er ekspert i de ovennævnte overspringshandlinger, og dermed altid finder på noget "sjovere" at lave end det jeg burde, virker det som en god idé at være fanget på et sted med en stemning af terperi. Yessir, det kan ikke gå galt. Håber jeg.

Nu vil jeg vende snuden tilbage i bøgerne. 

Ja, det er de her (spændende ser de ud, right?)

Nu med en fancypancy lejlighed

Om en lille måneds tid er det tre år siden, jeg flyttede ind i min nuværende lejlighed. Jeg elsker at bo her. Her er lyst og hyggeligt. Og selv om der altid er de der småting, man godt liiiige kunne gøre noget ved, synes jeg nu også, at noget af det hyggelige er, at lejligheden på ingen måde er gennemrenoveret. Et forholdsvist nyt køkken og pæne gulve. Men ellers kan man godt se, at der er andre end mig, der har boet her. Og det var nok også i høj grad det, jeg kiggede efter da jeg som 18-årig turnerede rundt og kiggede på den ene lejlighed efter den anden. Jeg så mange lejligheder - rigtigt mange, men ingen af dem var the one. Og pludselig dukkede denne lejlighed så op. Brugte lige præcis 3 minutter, så vidste jeg, at jeg havde fundet stedet. Men tilbage til det med at gøre noget ved tingene. Jeg har haft meget svært ved at beslutte mig for, hvad der skulle op på væggene, og af den grund har jeg ikke hængt noget op. Før nu. I går kom farmand aka min personlige handyman nemlig forbi og hængte ting op: 3 malerier, hvoraf et er lavet af min veninde, et af min lillebror dengang han stadig var lille og et lavet af mig selv, et spejl og nogle hylder. Det er bare blevet så fint - jeg er en glad en! Nu mangler jeg bare at fylde noget på hylderne. Der kommer i hvert fald et bonsaitræ op, men derudover må tiden vise hvad der kommer til at ske på den front.

Kesoplätter ala juletid (= hytteostpandepandekager med julekrydderi)

Her i den søde juletid, hvor vi får et par ekstra fridage foræret, er det oplagt at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden. Her er det en juleudgave af kesoplätter (keso = svensk for hytteost), som blev tryllet frem i køkkenet. . Og hytteost er, takket være kæresten, noget som stort set altid befinder sig i mit køleskab.

Ingredienser - ca. 15 små kesoplätter
3 æg - str. s/m
120 g hytteost (jeg brugte 4%)
55 ml mælk (ca. 0,5 dl)
1 spsk mandelmel fra funktionel mad
1 spsk HUSK
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
En knivspids salt
Olie eller smør til stegning

How to do
Blend æg, hytteost og mælk med en stavblender til det er en ensartet masse. Tilsæt krydderier og salt, mandelmel og HUSK og blend kort. Steges på en pande i olie eller smør. Lad dejen sætte sig før pandekagerne vendes.

Topping
Her nogle forslag til topping; jeg spiste mine med hakkede valnødder og kakaonips, men du kan toppe pandekagerne med stort set alt du kan tænke dig - æbletern, bananskiver, flødeskum, cremefraiche med vanilje, nøddesmør/peanutbutter eller du kan vælge bare at spise dem som de er.

Min juleaften

Først og fremmest; glædelig jul til jer alle!

Jeg håber, at I havde en dejlig jul i selskab med dem I holder allermest af. Min juleaften foregik som sædvanligt hos mine forældre - med en masse hygge, lækker mad og skønne gaver.

 

De sidste par år, har konfekten været mit projekt - og her er årets produktion.

 

Paprikaomelet med kylling og champignon (MUFA)

For tiden er lysten til at stå i køkkenet er minimal, hvorfor jeg er blevet storforbruger af hurtig-mad. Der bliver derfor lavet mange æggeretter, da det kræver minimalt tidsforbrug.

Her er det en omelet med paprika, hytteost og serveret med en cremet blanding af champignon og kylling.

Indgredienser - 1 person
3 æg, str. S/M
2 spsk hytteost
2 spsk vand
1 tsk paprika
1 pakke champignon i skiver
½ pk kyllingestrimler (fx fra levevis)
3 spsk milda cremefine 7%
Olivenolie
Salt og peber

Omelet
Pisk æg, hytteost og vand sammen. Tilsæt paprika, salt og peber. Steg i 1 spsk olivenolie ved middelvarme.

Fyld
Steg champignonerne i 2 tsk olivenolie. Når de begynder at blive bløde tilsættes milda cremefine. Lad det varme igennem og tilsæt herefter kyllingestrimlerne. Når de er varme smages der til med salt og peber.

Servering
Serveres på en tallerken med gnavegrønt til.

MUFA-opskrift

Julestemning i bussen

Jeg indrømmer gerne, at jeg normalt er den første til at kritisere offentlig transport. I min optik er det bare ikke i orden, at jeg betaler i dyre domme for at blive transporteret fra A til B  uden at få et velfungerende produkt leveret. Efter jeg har skiftet arbejde og nu kører med en ny buslinje og samtidig ikke krydser veje med DSB, er jeg dog generelt blevet mere positiv omkring den offentlige transport. Og det er naturligvis vigtigt at give ros, når man oplever noget ekstra godt. Og det gjorde jeg i dag, da jeg skulle hjem fra arbejde.

Jeg trådte ind i den fineste julepyntede bus. Nøj, hvor var det bare hyggeligt - så var det da umuligt ikke at komme i julehumør.

SÅDAN MOVIA! WELL DONE!

Fuldkornswrap med varmrøget laks og sprødt fyld

I går var en af de dage hvor alt bare går galt, og man efter en lang dag kommer hjem og tænker, at det havde været bedst, hvis benene aldrig var blevet svunget ud over sengekanten. Jeg vil skåne jer for de triste detaljer, for de har potentiale til at være humørdræbere. Men i hvert fald syntes jeg, at jeg fortjente noget lækkert mad, på trods af at humøret på ingen måde var til at stå og bikse et gourmetmåltid sammen. Mere eller mindre idéforladt stod jeg derfor i Føtex og kiggede på udvalget uden på nogen måde at blive inspireret. Endte dog alligevel med en idé: Fuldkornswrap med varmrøget laks og lækre sprøde grøntsager. Og da det endte som en succes vil jeg da lige dele opskriften med jer.

Ingredienser - 2 wraps
2 fuldkornstortillas (hvis du er overskudsagtig kan de laves selv)
50-75 g philidelphia light
125 g varmrøget laks
4 blade hjertesalat
1 lille gulerod
Ca. 5 cm agurk
3 cherrytomater
Heinz hot chilisauce

Topping
En håndfuld hakkede, ristede valnødder

How to do
Smør philidelphia ud på begge tortillas. Fordel salatbladende, skær gulerod, agurk og tomater i tynde skiver og læg dem oven på salaten. Fordel herefter den varmrøget laks og fordel en smule chilisauce over. Top med ristede valnødder.

Definitionen på en kalorie

En ven sendte dette billede til mig - og ja, tror vi er mange som kan nikke genkendende til den fornemmelse!

Men husk nu ikke at lade kalorie-tankerne fylde alt for meget. Som en der har været der, hvor kalorier betød alt, kan jeg fortælle hvor befriende det er, når "jeg må ikke spise mere selv om jeg føler mig døden nær af sult"-tankerne ikke længere fylder alt.

Husk også på, at en kalorie er ikke bare en kalorie.

Fortsat god december!

Mine to små lyspunkter

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for dyr. For et par måneder siden kunne jeg breake nyheden om, at jeg havde fået en roommate i form af det sødeste lille marsvin. 

Men nej, det kunne altså ikke gøre det. For jo mere jeg tænkte over det, des mere overbevist blev jeg om, at Todd skulle have sig en ven. Det især taget i betragtning af, at marsvin nu engang er et flokdyr. Selv om jeg jo er en super dejlig person (haha) og Todd eeeelsker at komme op for at putte og sove på min mave, er jeg jo ikke et marsvin. Så i sidste uge gik jeg på jeg efter Todd's nye bedste ven.

Jeg fandt Alfie. En lille uldtot, der fyldte fire uger på dagen. Han er simpelthen så nuttet. Og de to gutter nyder hinandens selskab. Alt i alt en succeshistorie, som har gjort både dyr OG the crazy lady glade!

Todd'en putter

Alfie er også en puttegris!

Todd og Alfie

En ny retning

Lige om lidt hedder det 2014. Og et nyt år kræver et nyt fokus. Som det måske efterhånden er tydeligt, har bloggen længe lidt under mit manglende engagement i forhold til at opdatere den. Dette skyldes primært at hele kostshowet ikke rigtigt har det store fokus i mit liv, som tingene er lige nu. Og hold nu op, hvor er det befriende ikke at få dårlig samvittighed fordi der ryger lidt usundt (fedt og andet) indenbords. Vægten er blevet stabil og jeg har lært, hvordan jeg undgår at min mave bliver oppustet til en størrelse dobbelt det normale - hvad jeg kan spise (læs: som egentlig er alt) og vigtigst af alt i hvilke mængder.

En stor del af denne forandring skyldes nok også, at jeg ikke længere kompenserer for utilfredshed, usikkerhed og irritation ved at spise. Efter at jeg har skiftet job, er det gået op for mig, hvor påvirket jeg var ved ikke at lave det, der egentlig interesserede mig. Og ved ikke at kunne leve op til de forventninger og krav som andre og jeg selv satte til mig. Ærligt talt, jeg var blevet den mest nederen person, man kan forestille sig. Jeg var sur, trist, irritabel, grinte aldrig og kunne slet ikke se det sjove i noget som helst. Jeg var egentlig aldrig rigtig glad. Det vidste jeg ikke på daværende tidspunkt, men set i bakspejlet var det lige præcis sådan jeg havde det. Jeg var træt, havde intet overskud og var syg flere gange om måneden. Ja, og ærligt talt - jeg var et ulideligt bekendtskab i det sidste halvandet år inden jeg skiftede retning. 

I dag ser jeg det meste i et positivt lys. Jeg er glad, nyder livet og har det bare så godt. I de sidste 5 måneder har jeg ligget syg én gang, hvilket må siges at være helt utroligt, taget min sygdomshistorik i betragtning. Se, dét er fantastisk! Og ja, jeg griner faktisk igen!

En ny retning for bloggen er derfor en naturlig drejning. Fremover vil fokus stadig være på mad, men det bliver ikke med en sundhedsfreaks øjne. Og derudover vil det blive min egen lille dagbog med dagligdagens små episoder.

Jeg håber at I stadig vil læse med - på trods af dette nye fokus.

Et lille PS: Tak til alle dem i mit, som har holdt ved på trods af, at jeg har været ganske umulig, negativ og overhovedet ikke et sjovt bekendtskab i den periode. Jeg elsker jer!