Sider

onsdag den 22. maj 2013

Fan af: hytteost (og vaniljepulver)

Dagen i dag står på eksamenslæsning. I morgen skal jeg nemlig op og forsvare det afsluttende projekt. Og hvis det lykkes mig at bestå, kan jeg hakke HD 1. del af. ÅÅÅÅH, jeg er simpelthen så nervøs...

Det har også betydet, at jeg overhovedet ikke har spist så meget, som jeg normalt gør. Indtil videre har jeg kun spist en lille smule skyr med lidt mandler til morgenmad og rester fra aftensmaden i går til frokost. Og det selv om vi er godt henne ad eftermiddagen efterhånden.

Jeg har forresten luret et nyt trick til min søde tand: skyr med vaniljepulver. Det er ikke noget jeg har prøvet at bruge før, vaniljepulveret altså, så det bliver spændende at se, om det fungerer som jeg håber. Jeg er normalt en stor fan af vaniljesukker, men den går ligesom ikke lige for tiden, så nu fik jeg taget mig sammen til at købe vaniljepulver. 


Billedet er lånt fra Urtekram

Og nu til en anden genial madvare. Som nogle af jer måske har opdaget, spiser jeg en hel del hytteost. Synes det er en fantastisk erstatning til eksempelvis mayonnaise og kan friske de fleste retter op. Det smager også super godt at tilsætte lidt friske krydderurter og hvidløg og så bruge det som noget dressing-agtigt. Derudover er det, efter min opfattelse, også super godt som pålæg. Ærligt, sådan har jeg ikke altid tænkt. Første gang min kæreste spiste en hytteost-mad kiggede jeg vist nok meget vantro på ham. Det fattede jeg simpelthen ikke. Efter et par måneder blev jeg alligevel lidt nysgerrig på, hvad det var for noget. Og efter at have prøvet det, var jeg alligevel lidt solgt. En ristet bolle med smør og hytteost... det er bare godt. Min favorit er Cheasy 1,5% Hytteost. Førhen var Saga   Hytteost den bedste, men den har Arla desværre ladet udgå til fordel for den mere vandede version fra Karolines, som jeg slet ikke synes er lige så god. Desværre.

Nå, tilbage til bøgerne! Og kryds fingrer for mig i morgen klokken 13.20 når min skæbne bliver beseglet... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar