Sider

mandag den 6. maj 2013

En fitness-udfordring

I går besluttede jeg mig for at deltage i den nyeste fitnessdille. Hvis I ikke hvad, hvad jeg mener, kan jeg fortælle, at det selvfølgelig er "30 days squat challenge". Yup. I forbifarten bør det måske nævnes, at jeg aldrig har lavet squats før (sådan for alvor) - og de kan godt mærkes i benene i dag! Men hvad er det også man siger? Man må lide for skønheden og i dette tilfælde også sundheden. I det mindste er jeg ikke i tvivl om, at det har effekt når det kan mærkes.




I dag er det 6 uger siden, jeg begyndte på projekt sund livstil. Jeg har ikke haft vejet mig i mellemtiden, men i dag tog jeg et skridt op på vægten. Det førte til følgende resultater:

Vægt
Dagens vægt: 72,2 kg.
BMI: 24,3

Startvægt: 73,2 kg.
Start BMI: 24,7

Som det kan ses har jeg altså tabt 1 kg. Tror en stor del af det kan forklares ved mit mindskede daglige sukkerindtag. Jeg er totalt happyface over resultatet! Især fordi jeg jo har erstattet sukkeret med et massivt indtag af latte og chai latte og andet mad. At det så stadig kan ses på vægten er bare helt fantastisk.

Positivt pt. ved at have igangsat projektet
  • Har fået en større bevidsthed om hvad jeg putter i munden.
  • Har tabt mig.
  • Nyder det slik jeg trods alt spiser på en helt anden måde.
  • Blodsukkerudsvingene om eftermiddagen er mindsket.
Hvad har været svært
  • At fastholde viljen/motivationen til at lave de nødvendige ændringer.
  • At skulle afvænnes fra at spise sukker i store mængder.
  • At få motioneret tilstrækkeligt (gør jeg endnu ikke).
Dagens måltider
Har jeg ikke tænkt mig at liste op i dag. Det har faktisk været super sundt indtil aftensmaden, som bestod af pizza. 1) fordi jeg har haft trang til det de sidste par dage. 2) fordi det er den nemme løsning ved overarbejde.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar