Frygten for sult

Det meste af den forgangne uge har været ganske hyggelig. Dette er jo min sidste "rigtige" ferieuge inden hverdagen melder sin tilbagekomst på torsdag. Desværre er det gået helt i hat og briller med sundheden, og ærligt talt så er jeg godt og grundigt irriteret over det. Jeg mangler lidt noget motivation for at fortsætte det projekt jeg påbegyndte. Ind i mellem undres jeg over, hvorfor det skal være så svært. For mig i hvert fald. Jeg føler mig virkelig ringe, når jeg ser alle de mennesker, som - uden problemer - tilvælger sunde madvaner og masser af motion. Her sidder jeg i selskab med mine Pringles og Nellie Dellies, ja de der som lige råbte lidt for højt af mig, da jeg handlede ind til aftensmaden, eller mine sunde nødder, som bliver spist i alt for store mængder, og i det hele taget alt for meget mad, mens alle andre formår at nøjes med en portion og spiser som fugle. Jah, jeg er vist lidt bitter i dag. Jeg gad bare godt nå til det punkt, hvor jeg ikke er bange for at blive sulten (og gå sukkerkold). Det er ligesom en frygt, som sidder i mig. Jeg tør dårligt forlade min lejlighed uden at have spist et stort måltid først. Det føles invaliderende. Forfærdeligt. Det gør det virkelig, og det er så frustrerende. Jeg håber også, at den dag kommer, hvor impulsen ikke siger: "Spis mere, mere, mere" så hvert måltid ikke længere er en kamp jeg alligevel taber. What to do? Nogle råd? For jeg er ved at være en desperat type. Mad fylder alt for meget i min hverdag. Ikke den sundhedsmæssige del egentlig - det er ikke en "tvangstanke" (i mangel på bedre ord). Det er mere frygten for sult - og den deraf voldsomme overspisning. Jeg har bare lyst til at skrige... længe og højt.

NÅH. Der er også en enkelt opmuntrende tanke.. og det er den her lækre sag, som jeg har købt i dag! I anledning af at jeg starter i skole igen, og mangler en taske, som mine skolebøger kan være i på skoledagene.