Sider

mandag den 25. marts 2013

Dybe tanker - eller noget deromkring


Nu sidder jeg her og tænker lidt over hvorfor i alverden det hele skal være så svært! HVORFOR KALDER CHIPSENE PÅ MIG NÅR JEG GÅR IGENNEM ET SUPERMARKED?! Er der ikke nogle der gider proppe en sok i munden på dem, så jeg kan gå i fred – føle mig sej. Ærligt, jeg har rygrad som en regnorm når det gælder søde og salte sager. Især når jeg er træt. Og så er vi inde i den onde cirkel. Usund mad = mangel på energi = dovenskab = ingen motion = endnu mere træthed = sygdom = total mangel på overskud = mere sukker = pizza.



Ja – det er lige præcis den sammenhæng der er. Det synes jeg godt, de kunne have undervist mig i, da jeg havde samfundsøkonomi på CBS. Hallo, det er jo næsten det samme som de samfundsøkonomiske sammenhænge…

Nå, men jeg er i listehumør. Derfor har jeg besluttet mig for at overskueliggøre mine problemer. Måske regeringen, EU eller FN vil hjælpe mig med at gøre det hele lettere.

Dårlige vaner:
Svaghed for lakrids – og andre søde sager
En franskbrødsmad med smør og pålægschokolade gør stor lykke
Hader at motionere for motionens skyld
En god pizza fra Esperia
Dårlig til at få spist morgenmad
Tendens til overspisning
Drikker ikke nok vand i løbet af en dag

Okay . Så langt så godt. Hvis jeg ikke skal blive helt deprimeret bliver jeg nødt til at være en smule positiv også.

Gode vaner:
Er generelt glad for frugt og grønt
Kan godt lide at gå ture – så længe det ikke tisser ned
Er stædig når jeg skal være det

Plan:
Spise sundere og mere varieret
Skære ned på slikket
Spise mindre portioner i et langsommere tempo
Dyrke motion – evt. i form af gåture

Benhårde facts:
Startvægt: 73,2 kg.
BMI: 24,7

Og med AL det hårde arbejde jeg har foran mig, er det altså givet at mine 73 kg ender på 68 kg i stedet (til de nysgerrige er det et BMI på 23,1). Yessir. Jeg er i gang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar