Sider

tirsdag den 26. marts 2013

At lære af sine fejl



Så er jeg i gang med virkelig at fokusere på sund kost og motion. Jeg gør i hvert fald et forsøg. Men for at blive rigtig sej til det, er det indimellem nødvendig at træde godt og grundigt i spinaten. Det er i hvert fald det, jeg har fundet ud af i løbet dagen. Doh, fristes man til at sige. Men jeg bliver klogere med tiden, dét er jeg i det mindste sikker på.

Dagens fejl:

  • Sov over mig. STRESS. Det lykkedes mig dog at få spist morgenmad alligevel. Et sundt og nærende æble med en dertilhørende sund og nærende banan med lidt knas bestående af hakkede mandler. Jeg formåede endda at skære æblet i tern og banen i skiver i et forsøg på at gøre det lidt mere spændende og måltidsagtigt. Og nu undrer du dig nok over hvad fejlen i det her scenario er (bortset fra at jeg sov for længe). Jamen, jeg havde da selvfølgelig glemt at tage højde for mit noget humørsyge blodsukker, så en omgang morgenmad bestående af sukkerarter var ikke lige det der gjorde underværker. I stedet blev jeg svimmel og utilpas.. Yeps – nu har jeg så genlært, at jeg skal huske at spise noget der stabiliserer blodsukkeret. Jeg vidste det jo egentlig godt, da jeg i mange år har holdt mig fra pålægschokolade, marmelade og nutella om morgenen, netop fordi mit blodsukker går amok.
        
  • Sov over mig. STRESS. Det betød at jeg selvfølgelig gik fra min sunde, på forhånd planlagte, frokost. Løsningen på det problem blev dog en tur i Kvickly efter en færdiglavet salat. Det var måske ikke det sundeste, jeg kunne have fundet, men jeg lod være med at bruge al dressingen til. Og jeg tænker lidt, at det alligevel må være et bedre og mere mættende valg end den sædvanlige franske hotdog fra tanken.
        
  • Drak en cola. FUCK. Heldigvis var det en Zero - men alligevel. Hvad skulle den lige blande sig for?!
Dagens eftermiddagssnack - latte med grønt


Dagens succesoplevelser:
  • Eftermiddagssnacken bestod af gulerodsstave og æblebåde.
        
  • Klarede en forholdsvis sund og godt mættende aftensmad. Det var en ny opskrift, jeg ikke før har prøvet, og det smagte super godt! Den kan klart anbefales. Opskriften er fra Irma og er døbt ”Kylling i honning og citron sky med persillerødder".
Aftensmad: Kylling med persillerødder,
stegt squash og lidt pasta



Triptrap, så mangler jeg kun at holde fast i de sunde vaner. For altid. Ja, det er jo der den bliver lidt svær. Men så længe jeg kan tillade mig at tage nogle klam-dage fra tid til anden, så skal det nok gå.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar