I dag er det lidt over en måned siden jeg tog beslutningen
om, at gå på sukkerafvænning. Sukkeret var igen blevet en dominerende faktor i
min hverdag. Jeg fik de ondeste cravings om eftermiddagen og igen om aftenen.
Og jeg gav efter stort set hver gang.
Den 4. maj besluttede jeg mig for, at det nu skulle være
mig, der afgør om jeg har lyst til at spise sukkerholdige madvarer og ikke de
sukkerholdige madvarer, der afgør hvad jeg spiser. Lyder det let? Det var det
ikke…
I den første uge i kampen mod sukkeret, så hverdagen noget
anderledes ud end normalt. Jeg var nemlig på skole i forbindelse med min
uddannelse, og jeg var derfor væk fra kontoret med frokostbuffet, torsdagskage,
fødselsdagsguf, slikskål i receptionen og alle de andre sukkerfælder. Jeg
tænkte, at det kunne vise sig at være succeskriteriet. Og det var det - jeg
klarede en helt uge uden indtag af sukker. Til gengæld havde jeg hovedpine,
influenzasymptomer og humørsvingninger. Jeg var simpelthen så irritabel, og jeg
kunne rive hovedet af folk over ingenting. Dag 5 begyndte jeg dog at være mig
selv igen, og jeg kunne mærke, at min krop var ved at vænne sig til ikke at
blive dopet med sukker.
I den måned der er gået, har jeg dog også lavet nogle andre
ændringer i min kost. Jeg ved fra tidligere, at jeg bliver oppustet og får ondt
i maven af stivelsesholdige madvarer, og at jeg er meget blodsukkerpåvirkelig.
Og udsving i blodsukkeret er, for mig, den garanterede vej til at indtage
sukker.
Jeg valgte derfor, at tage udgangspunkt i bogen ”Spis maven
flad”, hvor MUFA-konceptet (MUFA = monoumættede fedtsyrer) er præsenteret og
kombinere dette koncept med nogle af LCHF-principperne. Jeg skar drastisk ned
(stort set fjernede) hurtige kulhydrater og skruede op for indtaget af
MUFA-fedt.
Hvordan det forløb har fungeret, vil jeg skrive mere om i
morgen, for nu vil jeg ud og se, om mit halvtomme køleskab indeholder noget,
der kan bikses sammen til en frokost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar