Endnu en milepæl

Jeg er en af de personer, som hader at blive ældre. Tanken om at blive sådan "rigtig" voksen skræmmer mig lidt, og jeg føler overhovedet ikke, at jeg har nået alt det jeg forestillede mig, dengang jeg var 15 år. I går fyldte jeg 22 år, hvilket betyder at der kun er 3 år til, at jeg er 25. Og sådan som de seneste år er fløjet afsted, kommer det til at gå alt for stærkt.

På trods af mine kvaler i forhold til alderens tyngen, havde jeg alligevel en dejlig dag. Hele familien kom til kaffe og lagkage, og jeg fik en masse gode gaver. Blandt gaverne var en løbegård til mine marsvin, så de kan få lidt motion uden, at jeg skal vogte over dem for at sikre, at de ikke gnaver i ledninger. Derudover fik jeg tøj, nyt bestik og en plante, som skulle være så hårdfør, at selv jeg kan holde liv i den. Af min kæreste fik jeg desuden et nyt vækkeur. Sådan et fancypancy et, som simulerer solopgang, hvilket skulle sikre en bedre opvågning og i det hele taget gøre det lettere at  komme op. Med mit morgenmønster er det nok meget fornuftigt, da jeg ofte snoozer i 30 - 60 minutter (hvilket vist nok er lidt generende, når man ligger ved siden af og forsøger at sove videre). Så det glæder jeg mig meget til at afprøve i morgen tidlig.

Jeg er ikke den helt store bagemester, men i dag har jeg alligevel lavet chokolademuffins til mine søde kollegaer. Forhåbentligt skaber de glæde på en kold og trist januarmandag.